Tilbage
Er hypnose mystisk eller bare misforstået?
Mange mennesker bliver lidt skeptiske, når de hører ordet hypnose. De spørger sig selv: Er det en fascinerende mulighed for forandring – eller bare mærkeligt?
Det forstår jeg godt. Jeg havde selv de samme overvejelser. Jeg vidste, at hypnose var effektivt, men ideen om at nogen skulle have adgang til mit sind, gjorde mig urolig. Alligevel trak min interesse for menneskets psyke mig i retning af et hypnosekursus – og her blev jeg hurtigt fanget af teknikken og dens potentiale.
Hypnosens image er formet af underholdning
I dag, mange år senere, arbejder jeg professionelt med hypnose og er stadig lige fascineret – både af den terapeutiske kraft og af de mere underholdende sider som sceneshows.
TV og film skaber forkerte forventninger
Programmer med Paul McKenna eller Derren Brown giver et glimt af, hvad hypnose kan – men de viser sjældent hele processen bag: udvælgelse, forberedelse og kontekst.
Og film... ja, de skildrer som regel hypnose som noget næsten overnaturligt, hvor folk mister al kontrol. Det er langt fra virkeligheden.
Hvordan virker hypnose i praksis?
- Du er ikke væk – du er fokuseret
Hver session er forskellig, og teknikkerne tilpasses altid klienten. Den klassiske forestilling om, at jeg knipser med fingrene, og du straks går i sort – den holder ikke. De fleste af mine klienter er bevidste under hele sessionen. De beskriver det som en dyb indre ro, hvor tankerne flyder mere frit, og opmærksomheden bevæger sig ind og ud af det, der foregår.
- Afslapning er en hjælp – men ikke hele pointen
Mange oplever hypnose som afslappende – og det er det også – men hypnose handler ikke kun om afslapning. Det handler om at skabe forandringer i de mønstre, der begrænser dig. Nogle klienter kommer netop for at afhjælpe stress eller tankemylder. Andre ønsker at overvinde fobier eller gamle blokeringer.
Det klassiske spørgsmål: Mister jeg kontrollen?
- Du bestemmer under hele processen
En af de mest sejlivede myter er frygten for at miste kontrollen. Men sandheden er, at du som klient hele tiden har valget. Jeg plejer at sammenligne det med at følge anvisninger fra en person, der kender ruten bedre end dig. Du vælger selv, om du vil køre videre – eller tage en anden vej.
- Tryghed og kemi er afgørende
Tillid er afgørende. Nogle af mine klienter har fortalt, at de tidligere har prøvet hypnose andre steder, uden at det føltes trygt. Men metoden er kun så god som relationen mellem klient og terapeut. Det er vigtigt, at du føler dig i gode hænder.
Hypnose er ikke "one size fits all"
Forskellige teknikker – samme mål
Hvis du tidligere har prøvet hypnose uden effekt – så prøv igen. Ikke al hypnose er ens, og der findes mange veje til samme mål. For nogle virker visualisering og guidede afslapninger bedst. Andre har brug for en mere interaktiv tilgang.
Fokus skal være på årsagen – ikke bare symptomerne
Du ændrer ikke adfærd eller tankemønstre varigt, medmindre vi arbejder med de underliggende årsager. For mig er det vigtigste ikke teknikken i sig selv – men at vi når ind til kernen af problemet.
Hypnose kan være en ny begyndelse
Jeg møder ofte mennesker, der først var skeptiske, men som i dag varmt anbefaler hypnose som værktøj. Mange fortæller, at det har været en transformerende oplevelse. Den bedste feedback, jeg kan få, er det rolige smil, der kommer efter en session – det smil, der viser, at noget vigtigt er faldet på plads.
Så hvis du overvejer hypnose – giv det en reel chance. Det kan være langt mere forunderligt end FOR underligt.