Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvtillid og selvværd hænger tæt sammen, men de dækker over to forskellige ting. Kort sagt kan man sige, at selvtillid er det, andre kan se – altså hvordan du fremstår udadtil i dine handlinger og præstationer – mens selvværd er en indre følelse af accept og kærlighed til dig selv, dine værdier, tanker, følelser og drømme.
Selvtillid: Din tro på egne evner og handlinger. Selvtillid kan variere fra situation til situation og påvirkes af andres reaktioner og vurderinger. Derfor kan du godt have høj selvtillid i bestemte sammenhænge og lav i andre. En person kan sagtens fremstå selvsikker udadtil og samtidig kæmpe med lavt selvværd indeni.
Selvværd: Din grundlæggende opfattelse af dit eget værd som menneske. Når du har et sundt selvværd, rummer du dig selv med både styrker og svagheder, og du accepterer dig selv uden betingelser. For eksempel kan en person med et stærkt selvværd føle sig tryg i sin krop uanset facon eller vægt. Lavt selvværd udspringer derimod ofte af negative overbevisninger – og netop disse kan bearbejdes og ændres gennem hypnose.
Ordene selvværd og selvtillid er kun betegnelser
I et hypnoseforløb handler det ikke om at sætte præcise labels på, men om at arbejde med din personlige oplevelse. Det er dine følelser, tanker og ønsker, der er udgangspunktet. Hypnosen hjælper dig til at slippe uhensigtsmæssige mønstre og skabe nye overbevisninger, så du kan føle dig mere hel og autentisk.
Hvordan kan hypnose hjælpe med selvværd og selvtillid?
Oplever du, at lavt selvværd eller manglende selvtillid holder dig tilbage? Så kan hypnose være en vej til forandring. Hypnose arbejder direkte med din underbevidsthed, hvor mange af de mønstre og tanker, der begrænser dig, har rod. Ved at ændre disse overbevisninger kan du opbygge en stærkere tro på dig selv, skabe indre ro og finde tilbage til følelsen af at være værdifuld – præcis som du er.
Har du lavt selvværd?
Gennem hypnose kan du blandt andet opnå at:
- Elske og acceptere dig selv for præcis den, du er
- Blive hovedpersonen i dit eget liv
- Føle dig mere afslappet og åben i sociale situationer
- Genfinde dit indre drive og forfølge det, du brænder for
- Respektere dine egne grænser og behov
- Tro på, at du fortjener det bedste i livet
- Opbygge tillid til dine evner og kompetencer
Boost dit mentale helbred og din selvtillid med hypnose
Hypnose er en effektiv metode, fordi den arbejder med den del af dig, der styrer dine følelser og dybeste overbevisninger. Når vi ændrer disse mønstre i underbevidstheden, bliver det lettere at føle tillid til dig selv og opleve en autentisk følelse af selvværd. Hypnose kan hjælpe dig til at slippe gamle blokeringer og åbne op for et liv med større selvsikkerhed, indre ro og balance.
Samtidig kan hypnose også lindre stress og social angst, som ofte hænger tæt sammen med lavt selvværd og manglende selvtillid. På den måde får du en helhedsorienteret behandling, der styrker både dit selvværd og din livskvalitet.