Ring til mig i dag: 24 24 28 12

Book online

Panik og katastrofetanker

Panik såvel som katastrofetanker er forbundet med angst – men på hver deres måde.

Panikangst er en tilstand af voldsom angst, som ofte opstår ud af det blå. Et sådant anfald indebærer hjertebanken, åndenød, sveden og rysten. Panik er en følelse af intens frygt. Denne frygt udløses mange gange i forbindelse med specifikke situationer. Det kan være i store forsamlinger, hvis man skal fremlægge noget foran andre eller tage offentlig transport. Et panikanfald kan vare i flere minutter, men det føltes ofte længere. Det er en altomsluttende, ubehagelig følelse i kroppen, som mange frygter, kommer igen.

Katastrofetanker er, i modsætning til et panikanfald, en følge af generaliseret angst. Det vil sige angst, som påvirker ens dagligdag, og rodfæster sig som nervøsitet, bekymring og anspændthed. Katastrofetanker kan omfatte forestillinger om, at ens familie eller venner rammes af alvorlig ulykke eller sygdom. Det er en endeløs bekymring, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Man kan simpelthen ikke lade være med at tænke – hele tiden.

Panikangst – når frygten styrer

 

Panikangst kan ramme som et chok og forvandle hverdagens rutiner til en konstant kamp. Mange beskriver det som en følelse af at skulle dø eller at få et hjerteanfald – måske endda som om de er ved at miste forstanden. Symptomerne under et panikanfald er identiske med dem, man oplever i en ekstremt farlig situation; hjertebanken, svedudbrud, rystelser og intens frygt. Kroppen er med andre ord i alvorligt alarmberedskab.

Uden passende behandling kan panik forværres, hvorfor almindelige aktiviteter som indkøb eller brug af offentlig transport kan virke som uoverkommelige opgaver. Panikangst kan føre til udvikling af voldsomme fobier, hvor man frygter bestemte situationer, og begynder at undgå dem. En sådan undgåelse kan begrænse ens liv betydeligt og gør simple daglige, sociale interaktioner til store udfordringer.

Ofte har panikangst rod i underbevidste mønstre, som er svære at identificere på egen hånd. I hypnose arbejder vi konkret med disse strukturer for at skabe varig forandring.

Katastrofetanker – fanget af bekymringer

 

Katastrofetanker viser sig ofte i forbindelse med generaliseret angst – en "frit flydende" form for angst, der påvirker hverdagen. Katastrofetanker indebærer mange gange pinefulde forestillinger om, at man selv eller ens pårørende rammes af ulykke. Dette tankemylder er så dominerende, at det kan føles uoverkommeligt at slippe – også selvom man forsøger. Bekymringerne kan spænde over mange områder; økonomi, arbejde, skole, familie eller helbred. De konstante bekymringer gør det svært at koncentrere sig og kan føre til glemsomhed.

Nogle forsøger at dulme angsten med alkohol eller euforiserende stoffer, men dette er hverken et sundt eller holdbart middel mod lidelsen. Professionel hjælp er nødvendig, og her kan hypnose vise sig som et værdifuldt værktøj. Under hypnose arbejder vi med underbevidstheden for at lokalisere årsager og mønstre bag dine katastrofetanker. Med hypnose kan du genvinde kontrollen over din angst i stedet for at lade den styre dit liv.

Kontakt mig for at høre mere om et hypnoseforløb i København

 

Som udgangspunkt bygger hvert hypnoseforløb på tre sessioner. I den første session tager vi en snak om, hvilke forandringer du ønsker at se. I denne forbindelse vil vi skabe en hypnosetilstand, der giver adgang til dine underbevidste ressourcer, som er fundamentet for forandring af dine tankemønstre. I anden session, vil vi på baggrund af din feedback, justere og målrette hypnoseprocessen optimalt mod resultatet. Den tredje session har til hensigt at gøre resultatet permanent. Hvis du har spørgsmål til et hypnoseforløb rettet mod panik eller katastrofetanker hos mig i København, skal du være velkommen til at kontakte mig. Ring direkte på telefon +45 24 24 28 12 eller send en mail til info@fredholm-hypnose.dk.

Book hypnoseforløb

Det siger mine klienter

Vil du have adgang til gratis hypnose lydfiler?

Det gør du ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Aldrig spam. Kun værdifuldt indhold og attraktive tilbud.

Ved at tilmelde dig accepterer du gældende vilkår og betingelser